Skip to content

Kan du som foredragsholder bruge de nye AI Chatbots?

Det korte svar er. JA! Der vil være meget en chabot kan hjælpe dig med og inspirere dig til at huske. Men, der er bestemt også begrænsninger, ikke mindst hvis du som jeg tror på, at du som foredragsholder “skal opfinde noget, der ikke findes i forvejen”. Vil du bare lave et foredrag, der plukker i andres eksisterende content, så kan du meget hurtigt lave et foredrag i samarbejde med en chatbot.

Som skribent og rådgiver for foredragsholdere, har det været særdeles relevant at undersøge kvaliteten af de nye AI Chatbots. Hvis I som foredragsholdere eller jeg selv synes, at robotterne skriver bedre eller lige så godt og indsigtsfuldt som jeg, så er det jo på tide, at jeg finder en anden karrierevej.

Jeg er ret imponeret over kvaliteten. Robotten skriver sjældent noget direkte vrøvl, men dens råd er lidt naive, fordi den fokuserer på ting der er logiske at gøre – men som kan være være ligegyldige – i bedste fald. Den har svært ved at prioritere indsatserne og mangler selvfølgelig markedsindsigt.    

Jeg stillede https://chat.openai.com/chat spørgsmålet, ”Hvordan bliver man foredragsholder” og få sekunder efter kom den med nedenstående svar. Vurder selv kvaliteten og relevansen for dig.

Spørgsmål: Hvordan bliver man foredragsholder?

Svar: At blive foredragsholder kan være en udfordrende, men også givende karrierevej for dem, der har en passion for at kommunikere med andre og dele deres ekspertise og viden om et emne. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at blive en succesfuld foredragsholder:

Find dit nicheområde: Identificer et emne eller område, som du er passioneret om og har en ekspertise i. Dette kan være noget, som du allerede har erfaring med, eller noget, som du vil undersøge og lære mere om.

Uddan dig selv: Selvom du måske allerede har en ekspertise i dit nicheområde, er det vigtigt at fortsætte med at uddanne dig selv. Læs bøger, artikler og blogs, og deltag i workshops og kurser for at opbygge din viden og færdigheder.

Opbyg dit netværk: Mød andre i din branche og deltag i netværksarrangementer for at opbygge dit netværk og få adgang til potentielle muligheder for at tale ved forskellige arrangementer.

Øv dig: Øv din taleteknik ved at tale foran et spejl eller optage dig selv på video. Dette kan hjælpe dig med at identificere områder, hvor du kan forbedre din stemme, tonefald og kropssprog.

Find foredragsmuligheder: Begynd at søge efter muligheder for at tale ved forskellige arrangementer, såsom konferencer, seminarer og møder. Dette kan kræve at du kontakter arrangører eller opretter en profil på platforme som SpeakerHub eller LinkedIn.

Skab et godt foredrag: Brug din viden og ekspertise til at oprette et godt foredrag, som er velstruktureret, informativt og engagerende. Brug visuelle hjælpemidler som billeder, videoer eller infografikker for at illustrere dine punkter.

Få feedback: Efter dit foredrag, bed om feedback fra publikum eller kollegaer, som kan hjælpe dig med at forbedre dig selv og din præsentationsteknik.

At blive en succesfuld foredragsholder kan tage tid og kræver en dedikeret indsats, men med vedholdenhed, engagement og øvelse kan det føre til en karriere, der kan være både givende og tilfredsstillende.

Herefter spurgte jeg robotten om om et af de spørgsmål, som jeg ofte selv bliver stillet: Hvem er Danmarks mest bookede foredragsholder?. Her viser robotten sig først fra sin ydmyge side, men undlader alligevel ikke at sige noget nonsens efterfølgende ift. hvem der er den mest bookede foredragsholder.

Svar: Jeg har desværre ikke adgang til data, der kan give mig en præcis liste over Danmarks mest bookede foredragsholdere. Det afhænger af en række faktorer, såsom emne, popularitet, efterspørgsel og tidspunkt på året. Dog kan nogle af de mere kendte og populære foredragsholdere i Danmark inkludere personer som Anders Fogh Rasmussen, Lisbeth Zornig, Omar Marzouk, Stine Bosse, Mads Christensen, Christiane Vejlø og mange flere. Men igen, det afhænger af emnet og formålet med foredraget, så det er altid en god idé at undersøge og finde en foredragsholder, der passer bedst til de specifikke behov.

Indlægget er skrevet af Anders Gisselmann, One2speak

Kommende kurser for fordragsholdere

Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her

Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her

Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her

 

Vil du have gode råd til dit liv som foredragsholder?

Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”