I min bog om Martin Thorborg, Min vej som leder, fortæller vi kort om begrebet sunk costs, og hvordan Martin forholder sig til dette. Kort fortalt er sunk costs investeringen som er brugt – sunket i dybet om man vel. Investeringen er væk, uagtet om du er glad eller frustreret over at have foretaget den.

Jeg kan godt li´ at bruge sunk costs begrebet til at gøre status med foredragsholdere, for det tvinger os til at trække en streg i sandet. Har du prøvet at investere i aktier, der falder, så kender du tanken, ”Skal jeg sælge lortet eller vente på, at de stiger”. Uanset hvad du gør, så er aktien faldet, og du kan vælge at tro på den samme aktie eller købe en anden, du så håber kan tjene det tabte.

Dine sunk costs som foredragsholder

Som foredragsholder kan du også forholde dig til dine sunk costs. Nytåret er ofte tidspunktet, hvor vi evaluerer på året, der gik og gør status. Skal jeg prøve at få flere foredrag i kalenderen, eller skal jeg helt stoppe med at holde foredrag, prøve noget andet eller gå tilbage til det, jeg kom fra?

Det er som regel en god øvelse. Lever jeg det liv, som jeg håbede på? Er foredragsgrenen så grøn, som jeg håbede på? Eller vil det give mig mere glæde og færre frustrationer ikke at være foredragsholder?

Ikke sjældent har jeg mødt foredragsholdere, der faktisk har fortrudt “satsningen”, men som nu tvivler på om de kan gå tilbage til deres tidligere virke eller noget andet. Måske fordi de nu har investeret tid, penge og energi i at blive foredragsholder.

Her er begrebet sunk costs yderst relevant, for det kan hjælpe dig med at få styr på din fremtid. Og ja, som afsætningsøkonom ved jeg godt, at begrebet ikke direkte kan overføres til din situation som foredragsholder, men det kan alligevel være nyttigt til at afklare det dilemma, du måske mærker.

Du kan f.eks. blive ramt af følgende dilemmaer:

“Nu har jeg postet 50.000 kr. i en ny hjemmeside og 50.000 kr. i Google annoncer, nu vil det være tåbeligt ikke at fortsætte, eller hvad?”

“Nu har jeg fortalt alt og alle, at jeg skal være foredragsholder, så vil jeg jo ligne en idiot, hvis jeg trækker stikket, eller hvad?”

“Nu har jeg endelig et godt foredrag og begynder at få forespørgsler, det er et dumt tidspunkt at stoppe som foredragsholder, eller hvad?”.

Nu har jeg sagt mit job op for at blive foredragsholder, det er sgu pinligt at fortryde og søge tilbage til mit tidligere job eller hvad?”

Sunk cost princippet tvinger dig til at overveje, hvad der er det rigtige at gøre i dag – uagtet historik og de følelser, du ellers kan være fedtet ind. Selvom du har brugt 1 år på at få foredragsstenen til at rulle, så kan du klart vurdere, om det er værd at fortsætte eller om du skal stoppe.

Se klart på morgendagens muligheder. Hvordan bliver mine kommende år gode? Er det med foredragsholder stående på visitkortet eller ej? Svaret er totalt individuelt. Gennem 23 år blandt foredragsholdere har jeg mødt flere foredragsholdere, der er frustrerede end lykkelige. Og blandt de frustrerede, er der mange, der her masser at lave og tjener gode penge på at være foredragsholdere. 

Det er ikke en let øvelse, men den er relevant. Jeg har altid insisteret på at give foredragsholdere et realistisk billede af deres muligheder. Det er og bliver aldrig min opgave at “opildne” til at blive foredragsholder i et marked med et enormt overudbud. 

Så er du (fortsat) foredragsholder, fordi du lever drømmen og har det godt som foredragsholder, eller fordi du ikke tør trække en streg i sandet?

Af Anders Gisselmann, foredragsrådgiver One2speak