Kender du begrebet sunk costs? Måske det kan hjælpe dig med at afklare om du skal være foredragsholder eller ej.
Continue readingSkal du (fortsat) være foredragsholder?
Bliv introduceret, før du tager ordet
Bliv introduceret, før du tager ordet
De seneste år har jeg arbejdet målrettet med introduktionen af jer foredragsholdere og hvad der præcist bliver sagt om jer, inden I går på og møder jeres deltagere. I min optik er en god introduktion meget vigtigere end mange arrangører og foredragsholdere gør den til. Alt for ofte får foredragsholdere en direkte uhensigtsmæssig introduktion – eller slet ingen. Det betyder, at I ofte skal indlede jeres foredrag med at præsentere jer selv og forklare/ retfærdiggøre jeres tilstedeværelse, hvilket for deltagerne kan være et håbløs kedeligt anslag på et foredrag.
Holder du foredrag i lukkede fora – f.eks. ude på de danske arbejdspladser, så møder du ofte dine deltagere uden at de 1) ved hvem du er, kender din faglighed og hvad du står for – og 2) hvorfor netop du skal holde foredrag for dem om et givent emne.
I lukkede fora er er der ofte mødepligt. Deltagerne er der således ikke på grund af dig, som det er tilfældet ved et åbent foredrag, hvor de typisk er der frivilligt og kommer med en forhåndsviden om 1) hvem du er og 2) emnet du holder foredrag om.
De lukkede fora kræver noget helt andet af dig som foredragsholder og her kan en stærk introduktion af dig fra opdragsgivers side gøre dit liv som foredragsholder meget nemmere. Det kan give deltagerne en bedre foredragsoplevelse og køberen og deltagerne en større værdi af foredraget. Simpelthen fordi det bliver skarpt præciseret, hvorfor deltagerne skal overvære foredraget (hvad er udfordringen – hvorfor har vi ringet til en foredragsholder) og dernæst hvem er foredragsholderen (alt det der kan give deltageren ro i maven på at du er den rette til at bidrage til løsningen af udfordringen).
Deltageren: ”Okay, hende der kan jeg godt være tryg ved. Det giver mening, at vi som medarbejdere her på lærerværelset skal overvære dette foredrag om forandring ifm. omstruktureringerne på vores skole.”
Modsat worst case udgangspunktet uden introduktion:
”Okay, hvem er hende der og hvorfor fanden skal vi “påduttes” et foredrag om forandring? Mener ledelsen ikke at vi kan finde ud af at forandre os eller hvad?”.
Tavse Ruth og Taler-Jørgen fra salg
– begge er uhensigtsmæssige til at introducere dig
Det er ofte tilfældigt om en opdragsgiver ender med at få introduceret deres foredragsholder eller ej. Samtidig er kvaliteten af introduktionen mildest talt svingende. Vi har alle oplevet den tavse Ruth, der har stået for selve arrangementet og bookingen af foredragsholderen. Ud fra en mærkelig logik er det så også hende, der skal byde deltagere og foredragsholdere velkommen. Problemet for Ruth er blot, at hun mildest talt hader at stille sig op foran andre mennesker. Når hun skal introducere dig som foredragsholder, ”glemmer” hun derfor at gøre det. Samtidig misser hun muligheden for at give deltagerne en plausibel forklaring på, hvorfor netop du skal holde foredrag og hvorfor du er blevet hentet ind til at holde foredraget. Resultatet bliver ofte, at Ruth sagte introducerer dig ganske meningsløst i retning af:
”Ja, hej alle sammen. Vi har besøg af Pia Clausen i dag. Og Pia, du ved meget mere om dig selv, så vil du ikke bare præsentere dig selv?”…. (og det gør Pia så).
På samme måde kender vi alle sammen Jørgen fra salg, der modsat Ruth, rigtig godt kan li´ at høre sig selv tale. Han har fået til opgave at introducere dig og den får ikke for lidt. Ofte får den bare for lidt af det relevante, der kan give deltagerne tryghed, og for meget af det hjemmeproducerede spontane, som du ikke nødvendigvis ønsker at deltagerne skal høre lige inden du går på. Det er her vi møde udsagn som:
”Tak fordi I er kommet. Solen skinner og jeg siger til jer, det gør jeg også. Vi har nemlig fået besøg af dagens underholdende indslag, Pia”….(bum, så blev du med et forvandlet til et underholdningsindslag).
Tag ansvar for introduktionen af dig
Du undgår aldrig at opdragsgiverne vælger en Ruth eller en Jørgen til at introducere dig. Du må derfor tage ansvar for at minimere risikoen for en dårlig introduktion. Det gør du ved at forhåndsproducere en tilpasset introduktion, der giver præcis dagens deltagergruppe tryghed – og som med stor sandsynlighed bliver læst op inden du går på. En gennemtænkt introduktion af dig, der giver dagens deltagerne den indledende ro i maven, der gør at du kan koncentrere dig om at holde foredrag – frem for at skulle forsvare din tilstedeværelse. Du kan nu forføre dine deltagere frem for at skulle overbevise dem om, hvorfor de skal acceptere din tilstedeværelse.
Rent praktisk er min anbefaling, at du forud for foredraget sender oplægget til introduktionen til opdragsgiveren og forklarer, at det er vigtigt for deltagerne, og dermed kvaliteten af foredraget, at din introduktion bliver læst op før foredraget. Det er bedre at det bliver læst op end at Jørgen freestyler og får sagt, at du er dagens underholdende indslag eller Ruth hopper over hvor gærdet er lavest. Du medbringer så en printet udgave af introduktionen, som du giver til rette vedkommende. Hvis du kan se, at det er en ”Ruth”, der skal læse den op, så forklar hende vigtigheden i at den bliver læst op, så det ikke bare bliver til en ”du kan præsentere dig selv”. Og på samme måde med Jørgen, gør det klart at introduktionen er gennemtænkt, så den giver deltagerne ro i maven. Det er vigtigt at indholdet er som beskrevet.
Introduktionen kan med fordel være skrevet, så den er nem for alle at læse op – uanset læseniveau.
De første minutter af et foredrag kan være essentielle for stemningen under resten af foredraget, for deltagernes syn på dig og deres lyst til at engagere sig i foredraget. Det er helt fremme i åbningen, at de deltagerne finder ud af om du er formel/ uformel, teoretisk/praktisk – om det er meningen at de skal grine osv.
En god introduktion af dig, hjælper dig med at skabe præcis den åbning der effektivt og hurtigt åbner salens værste korslagte arme og giver en fælles referenceramme for deltagerne.
Hvad skal introduktionen indeholde?
Jeg anbefaler, at din introduktion minimum indeholder 2 hovedelementer og 2 sekundære ting, og at den indholdsmæssigt altid tilpasses til den deltagergruppe du står over for. Du kan nemt tilpasse den til alle dine foredrag – det er nemt, når du først har talt med den pågældende opdragsgiver om deres deltagere. Hvis du først har en god grundskabelon for introduktionen af dig, tager det max. 10 minutter at tilpasse denne og gøre den sprogligt lækker og logisk sammenhængende. Længden af introduktionen skal du ikke bekymre dig om – så længe du sikrer at alt indholdet er relevant for at løfte dig ift. deltagerne.
Hovedpunkt 1 – Køberens ansvar og “hvorfor”
Både for dig som foredragsholder og for deltagerne er det vigtigt, at opdragsgiveren tager ansvar for – og uddybende forklarer deltagerne, hvorfor de har kontaktet dig. Hvad det er de gerne vil have, at du kommer og forvandler hos deltagerne. Skal du holde et foredrag om forandring, bliver dette alt andet lige en større succes, hvis opdragsgiveren før du går på, gør det klart hvorfor de har valgt at invitere dig – hvad er det for forandringer de mener, at du skal sætte fokus på. Udebliver dette vil nogle deltagere risikere at stå af helt fra start, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvorfor du er der og hvordan de skal forholde sig til indholdet. Når foredrag mislykkes er det ofte fordi, at opdragsgiveren henter en foredragsholder ind for at “fikse” et problem, som deltagerne ikke er klar over, at de åbenbart er en del af.
Hovedpunkt 2 – Hvad har du i bagagen
Her bliver deltagerne præsenteret for alt det CV-agtige, som kan være kedeligt at høre om, men som er vigtigt for at de hurtigt forstår at du er en kapacitet. Det kan være din uddannelse/er, dine praktiske erfaringer, dine eventuelle begrænsninger, dine OL-medaljer, at du er autodidakt. Hvis du har “indrømmelser” eller lyserøde elefanter som vil være rare at få serveret eller punkteret, kan dette også ske i introduktionen. Taler du f.eks. om trivsel eller stress i en travl hverdag, uden at du selv har børn, så skal introduktionen bidrage til at deltagerne ikke hele foredraget sidder og tænker, “Hold nu kæft, han skulle prøve at komme hjem til os en tirsdag morgen hvor alt sejler i bleer, skolebøger og gymnastiktasker”.
Sekundært #1 – Spørgsmål under eller efter foredraget
Alt efter hvad du har lovet køberen ift. spørgsmål, kan det være relevant, at det i introduktionen bliver sagt, om deltagerne er velkomne til løbende at stille spørgsmål. For mange foredragsholdere er det hensigtsmæssigt, at arrangøren kort siger, “Jeg har aftalt med Pia, at I kan stille spørgsmål efter foredraget”. Det kan være svært at styre tiden og indholdet, hvis du har løbende spørgsmål gennem et foredrag. Modsat er deltagerinvolveringen essentiel i foredrag anno 2017 – men den kan jo heldigvis være meget andet end spørgsmål fra salen.
Sekundært #2 – Få et klap, når du går på
Uanset om du står over for 12 pædagoger i en børnehave eller 250 funktionærer i en kantine, så er det hensigtsmæssigt, at deltagerne klapper af dig, når du går på. Det kan introduktionen sikre. Du laver blot en outro på introduktionen, der lyder noget i retning af, “Giv en varm hånd til dagens foredragsholder… Pia Clausen”.
Og ja ovenstående er selvfølgelig et eksempel på en helt optimal introduktion, hvor alt klapper og opdragsgiver forstår, at introduktionen ikke er til for at du skal sole dig i den, men har til formål at øge deltagerudbyttet. Virkeligheden kan se anderledes ud, men hvis ikke du selv bidrager til at øge sandsynligheden for at blive optimalt introduceret, så vil vi også i morgen og de kommende år se masser af uhensigtsmæssige introduktioner af foredragsholdere. Det er ærgerligt for det er med til at sænke både køberens og deltagernes værdi af foredraget.
Af Anders Gisselmann, foredragsrådgiver
www.andersgisselmann.dk
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Livet som foredragsholder kan være ensomt
Rigtig mange foredragsholdere bruger deres arbejdsliv på at turnere rundt blandt landets virksomheder og institutioner for at tale om motivation, arbejdsglæde, medarbejdertrivsel og godt kollegaskab. Men hvordan står det egentlig til med arbejdstrivslen blandt foredragsholderne selv?
Den anerkendte og veletablerede foredragsholder, mentaltræner og olympiske guldvinder, Søren Holmgren, laver i 2016 en Facebook-opdatering, som ikke ligner dem, han plejer at lave. Første januar 2016 trækker han sig tilbage som foredragsholder. Ikke fordi han mangler bookinger eller spændende bookinger for den sags skyld. Søren Holmgren har de seneste seks år holdt flere end 800 foredrag, og han har for længst skabt sig et navn både på den nationale og den internationale scene.
Der er noget andet på spil her. Søren Holmgren stopper som foredragsholder, fordi han ikke længere mener, at jobbet giver ham det, han søger i et arbejde. På Facebook skriver han:
“Årsagen til min beslutning er, at jeg nu vil fokusere på længerevarende forløb med fokus på performancekultur. Jeg vil indgå som konsulent i virksomheder, som vil udvikle ledelsen, organisationen, salgsafdelingen eller lignende,” skriver Søren Holmgren og uddyber i et interview med One2speak:
“Jeg mistede mig selv i rollen som fuldtidsforedragsholder. Jeg savnede at se effekten af mit arbejde, for det kan være svært som foredragsholder, hvor du bliver hevet ind fra sidelinjen, holder dit foredrag, for derefter at være vej ud af døren igen på vej til det næste. I perioder var jeg oppe på fire foredrag om dagen. Derudover har jeg indset, hvor vigtigt det er med faste kolleger og de langvarige sociale relationer, og dem har du ikke som foredragsholder. Du har kun dig selv,” siger han.
Foredragsholderens motivation
At en velrenommeret, vellidt og kompetent foredragsholder som Søren Holmgren vælger at sadle om, overrasker ikke One2speaks rådgiver Anders Gisselmann. For tilværelsen som foredragsholder kan være meget ensom, og den kræver afsavn:
“Jeg tager hatten af for den beslutning, Søren Holmgren har truffet. Jeg forstår den til fulde, og jeg ville ønske, at flere foredragsholdere ville gøre det samme, når de føler sig metaltrætte. Mange succesfulde foredragsholdere ville utvivlsomt gøre det, hvis de havde råd til det. Problemet er, at de har foredrag som deres altoverskyggende indtægtskilde, og de har derfor ikke råd til at træffe en sådan beslutning,” siger Anders Gisselmann og fortsætter:
“I perioder taber man pusten som foredragsholder. Man føler sig som et omrejsende cirkus på vej til et foredrag, for umiddelbart derefter at være på vej til et nyt. Ofte udebliver refleksionen, og man får ikke fulgt op på deltagerne – og som Søren Holmgren beskriver, så taber man nemt perspektivet. Giver det overhovedet mening, at jeg er så meget på landevejene? Ja, der er penge i det – men får deltagerne noget ud af det?”
Trivsel og ensomhed
Foredragsholdere med mange foredrag i kalenderen oplever i perioder at føle sig meget alene i verden. De bruger ekstremt mange timer på transport, og når de kommer hjem fra en lang foredragstur, oplever mange et tomrum, fra det øjeblik de træder ind af døren hjemme – hvad enten de bor alene eller har en familie:
”For foredragsholdere, der gerne vil have flere foredrag i kalenderen, kan det lyde helt tåbeligt, at det kan ende med sådanne følelser. De har mod på alt og et scenarie om, at det kan blive for meget synes helt urealistisk,” siger Anders Gisselmann.
Ifølge Anders Gisselmann kommer de hårde perioder som foredragsholder ofte snigende, og pludselig står man midt i en svær arbejdshverdag, som er langt fra det, man forventede, dengang da bookinger ikke bare kom væltende ind:
“Forvandlingen kommer, uden man opdager det. Det bliver en selvfølgelighed, at der er mange foredrag i kalenderen. Pludselig er der gået et år, og man opdager, hvor meget tid, man har brugt alene i sin bil eller i toget, og at man har set familien mindre, end man burde. Bogen man troede, man kunne nå at skrive, har man ikke taget hul på, og når man kigger i sin kalender, har man allerede 32 ture over Storebælt ‘at glæde sig til’,” siger han.
Vigtigt med faste rammer
Én af dem som både har oplevet op- og nedturene som foredragsholder er Rune Strøm. Hvert år holder han rigtig mange foredrag om effektiv kommunikation og konflikthåndtering, og han kan sagtens nikke genkendende til udfordringerne, som følger med tilværelsen som fuldtids foredragsholder:
“Jeg har haft perioder, hvor jeg synes det har været utrolig svært og ensomt at være foredragsholder. For du har ingen fast base med kolleger, du kan betro dig fuldt ud til. Det går jo ligesom ikke rigtigt at indlede et foredrag med ordene ‘Hej med jer. Jeg har det ad helvedes til i dag!’. Forventningen er, at du skal præstere dit ypperste hver eneste dag, og hvis man ikke arbejder med sig selv, kan det nemt skabe enorm usikkerhed,” siger Rune Strøm, der oprindeligt er uddannet pædagog og tidligere har været souschef i en SFO.
Rune Strøm har intet ønske om at virke utaknemmelig, og han føler sig enormt privilegeret over, at han som foredragsholder har muligheden for at inspirere mennesker med budskaber, som ligger ham selv meget nært.
Men erfaringerne har alligevel lært ham, hvor vigtigt det er, at man som foredragsholder med et ønske om at være langtidsholdbar også husker sin egen trivsel. At man er meget bevidst om at lytte til sig selv, og at man tør handle på sine følelser og behov:
“Det kan være meget svært at sige nej til en booking, for som foredragsholder ved man jo godt, at denne ene ekstra booking potentielt kan kaste fem nye af sig. Men flere nedture har lært mig, at den går altså ikke længere. Jeg har lært, at jeg er nødt til at lukke min kalender i perioder, at holde weekend og ferier, som så mange andre gør det. Det handler både om mine individuelle behov, men også om de behov, vi har sammen i familien.”
Tal om det svære
Samtidig har Rune Strøm oplevet værdi i at udveksle erfaringer med andre foredragsholdere. Ikke kun om de store følelser, ensomheden og forventningspresset men også om de bittesmå ting, som sker i løbet af foredraget. Ofte er det nemlig dem, som fylder allermest:
“På turen hjem i bilen sidder du alene med alle oplevelserne og indtrykkene, og det kan være meget svært at ryste dén ene utilfredse deltager ud af hovedet. Hvad var der egentlig galt med ham? Det er sådanne tanker, som bedst kommer ud af systemet, hvis de bliver kommunikeret ud,” siger Rune Strøm.
One2speaks rådgiver Anders Gisselmann er enig med Rune Strøm i, at åben og ærlig kommunikation i høj grad er vejen frem for foredragsholderen, der vil holde sig langtidsholdbar i en på mange måder ensom branche:
“Det er vigtigt at handle så snart, man mærker ulysten til at holde foredrag. Så snart man mærker, at det bliver tungere at tage af sted hjemmefra, og så snart man føler sig mere drænet end normalt. Tal med nogen om det, når disse følelser og stemninger presser sig på. Manglende motivation og følelsen af ikke at slå til, vil ramme alle foredragsholdere indimellem. Og min klare erfaring er, at ‘krisen’ bedst forsvinder igen, hvis man som foredragsholder er meget åben – både overfor ligesindede foredragsholdere og i særdeleshed overfor familien hjemme,” siger Anders Gisselmann.
Artiklens forfatter
Rasmus Futtrup Kjær, journalist hos One2speak
Rasmus@one2speak.dk
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Skab dine egne citater
Skab dine egne citater
Blandt foredragsholdere er det særdeles populært at bruge andres citater. Det skyldes selvfølgelig at gode citater meget skarpt indrammer pointer og forståelser, som er lette for deltagerne at forholde sig til.
Jeg siger ikke, at det aldrig kan være relevant med et citat. Jeg ser bare mange foredragsholdere, for hvem brugen af citater har en uhensigtsmæssig effekt. Det, der faktisk er et godt citat eller et godt ordsprog, ender nemt med at blive en floskel, når en foredragsholder bruger det til at inspirere andre.
Når man som foredragsholder bruger andres citater, skal man være klar over, at man bevæger sig væk fra at være original. I stedet for at citere andre mennesker 5-6 gange i et foredrag, så skulle du selv finde på noget genialt., som andre har lyst til at citere dig for.
Du kan sætte dig som mål, at du laver noget der er så originalt og godt, at andre begynder at citere og kopiere dig. Det er sjovere – og giver langt større respekt hos dine købere og deltagere. Samtidig har det en helt anderledes langtidseffekt. Et citat eller begreb som du selv har opfundet, giver helt andre muligheder. Det kan sagtens være et eksisterende begreb, som du tvister i en ny retning og kommer en ny term på. Bare husk, at dit aftryk skal kunne mærkes.
Formår du at skabe dit eget begreb, hvor man ikke er i tvivl om dit aftryk, så vil PR, salg og markedsføring pludselig blive meget sjovere – og genbookingerne på dine foredrag ”risikerer” at stige markant. Det er vel mere tilfredsstillende for alle, at det er dig og dine tanker, der bliver talt om – frem for at du står og taler om andres ideer og tanker?
Fra posen med de største floskler, er der ét citat der slår dem alle. Det citat har sit helt eget liv i foredragsverdenen. Jeg har set det i rigtig mange ordlyde og mange forskellige personer har været citeret. I de værste tilfælde har foredragsholderen sat sig selv på som ophavsmand. Vi taler selvfølgelig om peptalk citatet over dem alle (og jeg aner af gode grunde ikke, om det er korrekt og korrekt citeret);
”Du misser 100 % af de skud du ikke tager”
– Michael Jordan, All time topscorer i NBA
Jeg har set flere forskellige sportsfolk og erhvervsfolk citeret for dette. Den sjoveste må næsten være Lars Larsen.
Anyway, sagt af en topscorer i NBA til den rette målgruppe, så har citatet selvfølgelig sin berettigelse. Men bliver det videreciteret på en kro i Jylland af en peptalker fra København på en tarvelig onsdag morgen, så synes jeg, at det er superringe. Ensidigt og naivt. Citatet er for mig lidt i retning af den joke som (nogle) golfspillere finder umådeligt morsom at sige til hinanden, når de står på greenen og den ene har puttet for kort: De fleste put der er for korte, når ikke i hul!
Sidder du nu og tænker, ”Anders G. – du snakker og røven går”, jeg er bare en tilfældig foredragsholder i et lille land. Jeg har ikke behov for at opfinde den dybe tallerken, så er her et link til en hjemmeside, hvor du kan downloade bunker af lignende citater: http://www.inspirational-quotes.info/
Synes du det er svært at opfinde en ny begrebsverden til dit foredrag, fordi det er meget lettere at nappe andres ideer og citater, så er her et trøste-citat fra mig:
”Det nytter ikke at hænge med hovedet, hvis du står i lort til halsen”
Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Drop dit mundlort, når du holder foredrag!
Drop dit mundlort, når du holder foredrag
”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af kvinder – bortset fra, at de fleste af jer er midaldrende”.
Sådan lød åbningen på et foredrag for 250 kvinder, der var på en hyggekonference og havde fået en dag væk fra kontoret. Foredragsholderens intention var bestemt ikke at fornærme sine deltagere – men det blev selvsagt resultatet af en åbningsreplik, som slet ikke var tænkt til ende. De kære kvinder var selvsagt fortørnede over at skulle lægge øre til noget så dumt – og foredragsholderen røg direkte i bad standing.
Efter foredraget undrede foredragsholderen sig over, at deltagerne ikke rigtig havde været med, som de ellers plejer at være. Da jeg fortalte ham, hvad han havde sagt i sin åbning, sagde han – ”Nåh, men det var jo slet ikke det, jeg mente”.
No shit Sherlock – det må du så lige finde ud af, hvordan du forklarer til 250 kvinder – jeg tvivler på, de selv tager kontakt for at booke dig.
Dette er selvfølgelig et af de skarpere eksempler på det vrøvl, foredragsholdere nogle gange står og lukker ud på scenen. Eller skal vi kalde det, hvad det er, nemlig mundlort. Mundlort der opstår, når man er uforberedt eller kører alt for meget på rutinen og tror, at man er stormester i improvisation eller sarkasme – eller når man har glemt at kigge ud over forsamlingen af deltagere for at se, hvem det præcis er, man står over for.
Mundlort er en af årsagerne til at jeg er stor tilhænger af, at man som foredragsholder skriver et manuskript. Ikke fordi alle skal følge dette slavisk – det er et spørgsmål om temperament – men fordi man så har en udgave af foredraget, hvor man i det mindste ikke har skrevet sit mundlort ned. I stedet har man skrevet det, man agter at sige – og i tilfældet her skulle vore uheldige ven, jo blot have skrevet sin åbning ned grundigt. Aftenen inden foredraget vidste han jo godt, at han skulle være første speaker, og at der ville sidde 250 kvinder i salen. Havde han startet med denne åbning, var den time af hans liv, nok blevet noget nemmere og genbookingerne ville have været der, han er nemlig en glimrende foredragsholder:
”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en midaldrende mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af unge kvinder”.
Generelt anbefaler jeg, at I passer meget på med at improvisere, når det gælder områder som nedenstående, hvor det du siger nemt fremkalder en negativ holdning hos mange af deltagerne:
* At sige noget nedladende om det andet køn
* At sige noget nedladende om andre foredragsholdere / konkurrenter
* At fortælle om din politiske overbevisning
* At fortælle om din ex-kones eller mands (u)fortræffeligheder
* Sarkasme, hvor du ikke har tænkt pointerne helt til ende
* At du hader hunde
* At Danmark er et lorteland
* At du kommer i tanke om en plat vittighed, du så alligevel ikke helt kan huske
Mundlort eliminerer du ved at skrive din åbning, dit manus og din afslutning – holde dig til din plan og så lade være med alt for ofte, at falde for fristelsen til at ville sige noget spontant morsomt, blot for at lefle for et grin.
Artiklen er skrevet af:
Anders Gisselmann
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Hvor mange foredrag skal du holde?
Hvor mange foredrag skal du holde?
Som foredragsholder, siddende på de sociale medier og eksponeret for andre foredragsholderes opdateringer, er det nemt at få sig en mindre depression. At dømme ud fra opdateringerne er mange foredragsholdere nemlig altid på farten – på vej til foredrag i Sønderborg, på vej hjem fra et i København eller på vej til lufthavnen og endnu et succesfuldt foredrag i udlandet.
Fred være med de selvpromoverende opdateringer, men jeg håber virkelig ikke, at du så sidder derhjemme og samler mindreværd over andres fortræffeligheder. Selvfølgelig er der foredragsholdere, der har travlt, men det der postes på de sociale medier, er langt fra det billede, jeg ser i min virkelighed, og jeg har immervæk kontakt til rigtig mange foredragskalendere også til dem der flittigt opdaterer fra deres liv på landevejen.
Hvad der er et realistisk og højt antal foredrag afhænger i høj grad af dit emne og om du holder åbne eller lukkede foredrag. Nogle af de emner hvor jeg aktuelt kan se foredragsholdere holde mange foredrag er på klassiske områder som arbejdsglæde, stress, forandring, motivation og kommunikation. Altså områder der relaterer sig til udviklingen af den enkelte medarbejders egen udvikling samt medarbejderen som kollega. At tallene er høje her skyldes, at det er på disse emner, vi finder markedets største efterspørgsel.
Der er mange flere lukkede foredrag end åbne, så holder du kun foredrag i åbne forsamlinger, vil du alt andet lige holde færre end en foredagsholder, der har fokus på det lukkede marmed. Og her er der selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, for mange af de mest efterspurgte foredragsholdere er primært ude til åbne foredrag. De vælges af arrangørerne, fordi de kan trække deltagere. Kan du ikke det, er sagen en helt anden.
Dernæst er formen på dit foredrag afgørende. Du vil være godt kørende, hvis du holder involverende foredrag, hvor deltagerne får værktøjer med hjem, de efterfølgende kan implementere. Holder du peptalks, hvor folk skal sluge ild, give high fives og foretage kollektive primalskrig, så gætter jeg på, at du ikke skal på landevejen i morgen.
Før finanskrisen var det som dansk foredragsholder ikke unormalt at holde over 150 årlige foredrag. I dag er det et fåtal, der gør det. Langt de færreste der proklamerer, at de holder +150 foredrag gør det ikke. Mener jeg dermed, at foredragsholdere går rundt og lyver med vilje? Bestemt ikke men rigtig mange overvurderer ret markant, hvor mange foredrag de reelt har holdt det seneste år. Vi har talrige eksempler på foredragsholdere, der holder væsentligt færre foredrag end tidligere – og alligevel er det de gamle tal, de refererer til, både når man læser deres foredragsprofil hos bureauerne eller på deres egen hjemmeside. Det er ikke specielt sjovt at skulle ændre de flotte tal til nogle mere beskedne.
Et typisk eksempel er, at man står i højsæsonen i oktober/november og tæller. “Jeg holder 15 i oktober, 15 i november, så trækker jeg lidt fra og ganger med 12” – og vupti holder man omkring 150 årlige foredrag, og så kan man jo ligeså godt lade verden vide, at man er blandt de mest bookede i Danmark. Faktum er bare, at november og oktober er ekstremt travle måneder for mange foredragsholdere. Det samme kan januar og maj være for andre. Men målt over et år er der også dårligere måneder, f.eks. december og februar og sommerferien, hvor der fra midt juni til midt august nærmest skal trækkes to måneder uden foredrag ind i regnestykket.
At holde 25 foredrag årligt kan i min verden være ekstremt mange, hvis dit emne er snævert. Og det kan være fint for dig at holde 25 årlige foredrag, hvis du har foredrag som en del af din portefølje, er foredragsholder “for sjov” ved siden af et fast arbejde, eller hvis du bruger foredrag som markedsføringsværktøj. Er du derimod professionel foredragsholder og har et af de populære emner på plakaten, så er 25 foredrag i underkanten, og det vil blive svært for dig at leve af det. Med mindre du selvfølgelig kan holde en meget høj pris, og kan du det, ville du nok holde flere foredrag.
Dermed også sagt, at du heller ikke skal tro på det, når du hører foredragsholdere snakke om, at de får 25.000 kroner hver evig eneste gang, de er på landevejen. Jo, jo – selvfølgelig er der 50 danske foredragsholdere, der får det næsten hver gang – men heller ikke flere.
Min anbefaling er derfor, at du stopper med at lade dig frustrere over undtagelserne og de mange lemfældige opdateringer på de sociale medier, og at du i stedet sætter dig et realistisk mål for det antal foredrag, der giver mening for dig.
Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Find din niche som foredragsholder
Find din niche som foredragsholder
At finde en niche som foredragsholder, kan give dig en række markante fordele. Det vil gøre din kommunikation, salg og markedsføring mod dine købs -og målgrupper langt mere effektiv. Samtidig vil det blive lettere for dig at få PR, positionere dig markant og på sigt skabe dig et markant brand som foredragsholder.
At finde en niche er specielt interessant for dig, der har et bredt foredragsemne som f.eks. motivation, stress, arbejdsglæde, ledelse, forandring o.lign. Det betyder nemlig, at du står i en situation, hvor du har mange konkurrenter, der konkurrerer om at løse de samme kunders udfordringer – ofte med de samme værktøjer, som du selv råder over.
Du kan med fordel fokusere på at forfine både dit emne og din målgruppe, så du i stedet for at skyde med tilfældige spredehagl, ramme dine købere med skarpe projektiler lige i bulls eye.
Et eksempel på fokusering
Lad os antage, at du holder foredrag om motivation. I så fald har du rigtig mange konkurrenter. Min anbefaling er, at du sætter dig ned en hel dag, en uge, eller hvad det kræver for dig, og udelukkende brainstormer på, hvor du rent faktisk har dine styrker, og hvad du brænder for at holde foredrag om. Du kan med fordel få andre til at hjælpe dig med at udpege disse. De områder hvor andre mener, at du har styrker – og du selv er enig i dette – det er formentligt de områder, som du bør fokusere på. Bruger du andre til at sparre med dig, skal det være personer, der ærligt tør udfordre dig.
Næste skridt kan være at lave en realistisk vurdering af emnet. Er der købere til emnet/ foredraget. Hvis du finder frem til at dit fokusområde skal være motivation af offentlige ansatte, så skal du spørge dig selv, om der vitterligt er et behov hos de offentlige virksomheder, for at købe foredrag, der kan motivere deres ansatte? Det må man sige, at der helt sikkert er.
For dig betyder dette, at du skal et niveau længere ned i det, som jeg har valgt at kalde ”Niche-modellen”. Du starter med et helt overordnet emne, og snævrer det løbende ind, så du til sidst nærmest er i tvivl om, hvorvidt der i det hele taget er en målgruppe for dit foredrag.
Nedenfor kan du se et eksempel på brug af modellen med udgangspunkt i emnet motivation:
Niveau 1
Overordnet emneområde:
Motivation
Niveau 2
Overordnet målgruppe:
Motivation af medarbejdere
Niveau 3
Fokuseret målgruppe:
Motivation af offentlige medarbejdere
Niveau 4
Fag-fokuseret målgruppe:
Motivation af offentlige medarbejdere i hjemmeplejen
Niveau 5
Detail-fokuseret målgruppe:
Motivation af SOSU assistenter
Niveau 6
Geografi, køn, alder mv.:
Motivation af SOSU assistenter i Jylland
Niche-modellen for foredragsholdere (Anders Gisselmann, 2009)
Ovenstående eksempel tager udgangspunkt i foredragsholderen Anna, der ønsker at holde foredrag/ peptalks om motivation. Anna har ingen erfaring med at arbejde med ledere, så den første indsnævring hun laver er, at det er medarbejdere, som hun gerne vil i marken og motivere.
Hele sit liv har Anna arbejdet indenfor det offentlige, og et medlem fra hendes netværk har fortalt hende, at der er stor forskel på, hvordan der arbejdes i private – og i offentlige virksomheder. Hun beslutter, at det er offentlige medarbejdere hun vil motivere.
Offentlige ansatte er der rigtig mange af, ergo må der være mange andre foredragsholdere, der går efter dette segment, tænker hun. Mon ikke jeg skal indsnævre yderligere?, er hendes refleksion.
Annas mand er ansat i den samme kommune, som Anna længe har været ansat i. Han er leder af den lokale genbrugsstation, og ud fra de røverhistorier han fortæller, så er det en helt anden tone og et helt andet arbejdsmiljø, der hersker på genbrugsstationen, end den hun er vant til fra hendes afdeling.
Hun indsnævrer derfor sit område i retning af en bestemt gruppe af offentlige medarbejdere – nemlig dem i hjemmeplejen. Hun har selv været mellemleder af to forskellige afdelinger i den kommunale hjemmepleje og har i en årrække skulle motivere medarbejderne.
Anna er nu langt med at indsnævre sit område – motivation. Hun beslutter sig for, at hendes målgruppe er medarbejdere i hjemmeplejen. Hun håber, at indsnævringen betyder, at hun nu lettere kan kontakte de rigtige medarbejdere i forskellige kommuner. Hun har fundet ud at købegruppen er ledelsen i hjemmeplejen.
Anna kunne også have valgt at gå endnu et skridt ned i niche-modellen. Hvorvidt dette er nødvendigt, er ofte et spørgsmål om, antallet af konkurrerende foredragsholdere – og antallet af potentielle købere. Ser man på eksemplet her, så er det slet ikke nogen dårlig ide, at have en så defineret målgruppe som niveau 5 viser, for der findes rigtig mange SOSU assistenter der skal motiveres, og hvis du går direkte ud og fortæller købegruppen, at du er ekspert i at motivere SOSU assistenter, så vil du have en enorm fordel i kampen mod dine konkurrenter, der fortæller om motivation uden at have defineret en målgruppe.
Anna har muligheden for at indsnævre yderligere i sin målgruppe. På niveau 6 kan hun f.eks. fokusere på et geografisk område, køn, alder osv.
Set ud fra min stol, har Anna gjort det helt rigtige. Hun har fundet sin niche med udgangspunkt i noget hun er god til, og formentligt også noget hun er villig til at blive endnu bedre til. Hun har både en praktisk og teoretisk erfaring, som giver hende et forspring i forhold til hendes konkurrenter.
Det er en meget vigtig pointe, at du skal være kompetent på det område/ den niche du vælger – ellers bliver du meget nemt en døgnflue. At have en langsigtet og unik strategi som foredragsholder, virker langt bedre, end hvis du løber efter en ny bold, hver gang et nyt super trendy emne melder sig på banen. Der er mange der løber rundt og skyder til nye bolde konstant, uden at vide i hvilken retning målet står. Hvis du fokuserer længe nok, vil du stå alene i den modsatte ende af banen – en meter fra mål, og få netmaskerne til at synge, hvér gang du skyder.
Find et unikt emne – som bliver DIT niche emne
Hvis du ikke mener, at det rigtige for dig er, at indsnævre din målgruppe, så kan du i stedet gå målrettet efter et emne, som du tror på vil blive stærkt efterspurgt i fremtiden, og hvor du kommer til at fremstå som ”opfinderen” af emnet.
Også når du vælger emne, skal du være realistisk omkring din købegruppe. Jo flere foredrag du ønsker at holde, jo mere realistisk skal du være omkring dit emnes potentielle købegruppe.
Det nytter selvklart ikke noget at vælge emnet ”Tropiske fisk”, sat ind i niche-modellens niveau 6. Foredrag om tropiske fisk for mandlige SOSU-assistenter i Nordjylland, lugter ikke rigtig af succes.
Adskillige foredragsholdere har de senere år bevist, at der kan skabes nicher både på emnet og på målgruppen.
Pseudoarbejde – Dennis Nørmark
Mellemleder – Anette Bengtson
Min konklusion er således, at alt den tid du investerer i at finde din niche, (når du går i gang som foredragsholder eller i en re-branding proces), betaler sig hjem mange gange i det lange løb. Det kræver at du finder ud af hvad du brænder for at holde foredrag om, hvor i dette felt du har dine styrker, sætter dig et realistisk mål, lægger en plan for at nå dette, og så ellers knokler røven ud af bukserne for at indfri dette.
Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”
Den kreative proces
Den kreative proces
At opbygge et foredrag er en kreativ proces. Alt efter hvor du begynder og ender, kan opbygningen af et stærkt foredrag nemt strække sig over både halve og hele år. I princippet skal du passe på med, nogensinde, at se dit foredrag som ”værende færdigt”. Du må gerne føle, at ”det sidder i skabet”, men du bør altid sørge for at udvikle på både form og indhold.
Tålmodighed er en dyd, når det gælder opbygningen og arbejdet med dit foredrag. Det er meget få, der sætter sig ned i et par dage for derefter at have et foredrag, der sidder lige i skabet. Her mener jeg egentlige foredrag, ikke ordinære PowerPoint præsentationer, der lige kan tages op af skuffen, når der er bud.
De fleste foredrag der ender med at være rigtig gode, udvikler sig over tid. Ofte ender de indholds- og formmæssigt et andet sted end man først troede. Og det er helt logisk – du er jo i gang med at opfinde noget unikt, som du på forhånd ikke anede eksisterede.
Madens smag bliver bedre, når man giver den tid til at finde sine nuancer. På samme måde er tid en altafgørende faktor, når du skal udvikle dit foredrag. Tid er ofte lig med kvalitet. Tid er ensbetydende med at man får de værste klicheer og banaliteter ryddet af vejen, og tid er samtidig en mulighed for, at man får afholdt foredraget og udviklet det løbende.
I dén proces det er at opbygge et godt foredrag, er det særdeles vigtigt at acceptere, at du flere gange rammer et dødvande. Du oplever en tvivl – og er du ny foredragsholder, der aldrig har opbygget et foredrag før, begynder du måske at spekulere på, om du overhovedet vil holde foredrag. Er mit foredrag i det hele taget relevant? Har jeg nok på hjerte, eller er det bare banaliteter? Du kommer til at tvivle på, om der virkelig er substans i det materiale du sidder med. En sådan tvivl er helt naturlig. Hvis du ikke støder på tvivl i processen, så kan du være næsten sikker på, at dit foredrag møder udfordringer senere. Tvivl er en naturlig del af enhver kreativ proces og du undgår den værste hovedpine, hvis du accepterer, at det bare er sådan.
Alle, der er vant til at arbejde med kreative processer, ved at man aldrig undgår dage med stor frustration. Når jeg starter et forløb med en foredragsholder, hvor vi skal forme et nyt foredrag, sker det ofte, at vi kommer flyvende fra start. Den første og anden brainstorm er ofte forrygende. Vi konkluderer at der er masser af indhold og masser af pointer. Humøret er højt. Vi når så dertil hvor foredraget skal struktureres og hovedpointerne skal defineres. Dén del er typisk også smertefri, for her er vi fortsat meget overordnede. Udfordringerne kommer typisk, når vi skal ned og arbejde med de enkelte pointer og de konkrete fortællinger. Dér kommer tvivlen. Nu gik det lige så godt og pludselig er stemningen en helt anden og de stående ovationer synes meget langt væk. Her får jeg ofte spørgsmålet, ”Tror du fortsat på det her, Anders? Jeg synes godt nok det sejler”.
Og ja, gu´ sejler det! Husk, at du er i gang med at opfinde noget der ikke allerede findes i forvejen. Hvis det allerede eksisterer, så er du i gang med at kopiere en anden, og det kan jeg varmt fraråde! Jeg vil ikke sige, at jeg elsker når processen sejler. Efterhånden ved jeg dog, hvorfor foredragsholdere føler at processen sejler, og hvad vi skal gøre for at få den skønne fornemmelse af – igen at have ”land i sigte”.
I min optik skal du virkelig turde ”sejle en tur”, når du skal udvikle dine foredrag. Jeg har aldrig medvirket til at skabe et godt foredrag fra A-Z, uden at enten foredragsholderen eller jeg selv har været på dybt vand. I den kreative proces skal man turde sætte alle sejl, smide kompasset i vandet og give sig tid. Man skal lade sig drive af vinden og møde al den inspiration, der rammer én. Du kender helt sikkert fornemmelsen, hvad enten du brainstormer med dig selv eller en anden. Man oplever en skøn flow-tilstand, hvor ideer og inspiration flyver ind i hovedet på én. De ideer der kommer til dig virker nærmest geniale, og troen på at man er ved at skabe et helt unikt foredrag øges. Man stopper arbejdet og er helt høj.
Næste morgen vågner man – og BUM – så er tvivlen der igen. Nu med fornyet styrke. Man sætter sig og læser gårsdagens geniale brainstorm notater, der nu virker aldeles banale og usammenhængende. ”Hvordan f…… kunne jeg tro, at det dér er noget andre gider høre på?”. Så må man op på hesten igen. Der er ikke andet for.
Mange foredragsholdere der har succes med deres booking, får aldrig lavet et decideret nyt foredrag. Selv om de proklamerer, at de er klar med et nyt foredrag, så bliver det ofte en replikation af det gamle. Simpelthen fordi de ikke afsætter den fornødne tid til at skabe et nyt indhold. Fair nok, men også risikabelt i min optik, men det hører en anden snak til.
Som jeg indledte med at skrive, skal du passe på med at betragte dit foredrag som færdigudviklet. Mange ting bør justeres løbende. Ikke mindst, skal du altid proaktivt søge deltagernes og købernes ærlige meninger og feedback. Lad dem vide, at du gerne vil have deres reelle kritik og ideer til forbedring.
Meget af magien i udviklingen af dit foredrag, sker først når du har været ude og holde det nogle gange. Når du først er ude og holde dit foredrag, så får du masser af inspiration fra dine deltagere. Herefter behøver udviklingen af dit foredrag ikke at være radikal. Du behøver ikke at søge fornemmelsen af at ”alting igen sejler”, men sørg for enten at lægge fra kaj i ny og næ og sejl mod ny inspiration.
Alternativt er det altid en god ide at leje en helikopter og flyve op og se dit foredrag fra oven. Er det hvor du synes det skal være, eller skal du ned og justere i indholdet, formen, interaktionen eller andet?
Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S
Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her
Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her
Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”