Anders Gisselmann

Anders-Gisselmann-Foredragsrådgiver-2-e1513527001487-1140x408

Anders Gisselmann
Rådgiver, underviser og agent for foredragsholdere

Tlf. +45 20 15 92 58
anders@one2speak.dk

HD(A), Anders Gisselmann

Stifter af foredragsvirksomheden One2speak tilbage i sommeren 2000.

Gennem 20 år har Anders (1975) haft intenst fokus på at udvikle og træne foredragsholdere, ledere, konsulenter, eksperter, undervisere og andre der har behov for at kunne holde stærke foredrag i Danmark eller internationalt. Han har udviklet, skrevet og implementeret adskillige foredrag og gør det fortsat for mange.

I foredragsverdenen har han samtidig været agent og haft det kommercielle ansvar for adskillige foredragsholdere og har bygget mange foredragskarrierer op helt fra bunden. Han har været rådgiver og bestyrelsesmedlem hos Skandinaviens største foredragsformidler, Athenas. Her har han desuden været konsulent på opstarten af foredragsbureauerne i Norge, Sverige og Tyskland.

I dag samarbejder han med foredragsbureauer, arrangører og forlag og fungerer fortsat som agent for nogle få foredragsprofiler.

Anders holder selv foredrag og kurser. Bl.a. er han aktuel med kurset, "Fra præsentation til foredrag", hvor han giver foredragsholdere og andre der skal holde foredrag og præsentationer, det bedste fra den værktøjskasse, han arbejder ud fra.

Gudskelov har han også et liv, der ikke handler om foredrag. Han sidder i bestyrelsen i NGO´en LittleBigHelp, er partner og bestyrelsesmedlem i en ejendomsvirksomhed og har bl.a. skrevet bestselleren, "Martin Thorborg - Iværksætter til jeg dør" og Martin Thorborgs seneste bog, "Fra led til leder".

Inden foredragsverdenen ramte ham, var han sportschef og generalsekretær i Dansk Vandski Forbund under Team Danmark og DIF (97-2000).

Privat er Anders gift med Tinna og sammen har de drengene Otto og Walter.