Skip to content

Kan man kåre Danmarks bedste foredragsholdere?

I 2010 kårede One2speak “Danmarks Bedste Foredragsholder” på en række forskellige emner. Jeg har siden kåringen fortrudt denne mange gange.

Selvom nominerings -og afstemningsprocessen foregik ret grundigt over lang tid, via runder af digitale afstemninger, må jeg indrømme, at det for mange må have lignet et reklamestunt mere end noget andet. Kåringen blev næppe en stor hjælp til foredragskøberne. Det blev til gengæld en god eksponeringsmulighed for nogle få foredragsholdere.

Andre aktører har siden prøvet at kåre den bedste foredragsholder. Resultatet har ikke været mere seriøst. At en foredragsholder holder mange foredrag er ikke et kvalitetsstempel i sig selv. Andre har prøvet at kåre Danmarks bedste foredragsbureau – også her har det handlet om synlighed mere end en seriøs afgørelse.

I dag er der selvfede kåringer i de fleste brancher og da det forleden var “International arbejd nøgen i haven-dag”, tænkte jeg, at en “Årets foredragsholderdag” eller en fejring af foredragsholderne, vil være på sin plads.

Bør vi i foredragsbranchen kåre “Danmarks Bedste Foredragsholdere”? Hvilke kategorier skulle der laves og skulle titlerne i givet fald afgøres via en offentlig afstemning eller skulle en jury stå for kåringen? Skal foredragsholderne selv afgøre det eller skal det udelukkende være foredragskøberne?

Selvom jeg er meget skeptisk ved en sådan kåring, må jeg konstatere at f.eks. Oscar-uddelingen også er en vurderingssag, der giver stor synlighed til mange i filmbranchen.

Efter nogle svære år under -og efter Corona, synes jeg, at foredragsmarkedet har brug for synlighed blandt dem der skal købe foredragsholderne – hvad enten det er til foredrag på arbejdspladser eller i det offentlige rum.

Spørgsmålet er: Kan man lave en seriøs nominering -og kåring af “Danmarks Bedste Foredragsholder” indenfor en række kategorier – uden at det bliver et reklamestunt for få involverede parter?

Det vil jeg meget gerne høre dit bud på hvad enten du er foredragsholder, foredragskøber eller bare er glad for et godt foredrag.

Giv meget gerne din mening til kende på linket her, tak

Kommende kurser for fordragsholdere

Forfatter og foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her

Byg et stærkt foredrag
Læs mere og tilmeld dig her

Få succes som foredragsholder
Læs mere og tilmeld dig her

 

Vil du have gode råd til dit liv som foredragsholder?

Modtag vores nyhedsmail “FOREDRAGSHOLDEREN”