Tør du tage ansvaret, for at holde flere foredrag?

Jørgen, skolens flotte fyr, havde ikke nosserne til at gå over og spørge den skønne Mona, om hun ville danse. Der var øjenkontakt og det hele, men det proaktive manglede. Det havde været akkurat det samme sidste lørdag da Jørgen forgabt sad og stirrede på Solvej.

Karl var ikke så køn, men til gengæld havde han nosser. Han var fluks på gulvet og blinkede kækt til Mona, da han for anden gang spurgte hende om hun ville danse. Efter at have kastet et langt blik efter Jørgen, drejede hun hovedet mod Karl og gav ham klart ”Ja tak”. Sammen svævede de ud på dansegulvet. Ugen efter kyssede de og måneden efter var de blevet kærester. Dansefortællingen blev opgraderet en smule, og endte med at blive en skøn historie til deres bryllup.

Min afdøde onkel Per, der levede livet fra dag til dag, sagde altid til mig: ”Anders, hvor der handles der spildes”. Jeg tænkte ofte over det, for jeg følte at jeg lod mange danse passere, fordi jeg manglede modet.

I Jørgens tilfælde kan vi  også roligt konstatere, at hvor der ikke handles, der spildes også. Havde han nu bare haft modet. Du kan se nok så godt ud, men er der ingen der får tilbud om at få del i din skønhed, så risikerer du at havne hjemme foran spejlet, hvor kun du selv har glæde af den.

Historien afspejler i høj grad mit arbejde med foredragsholdere. Omkring halvdelen af de henvendelser jeg får fra foredragsholdere, handler om, at de gerne vil have hjælp til at holde bedre foredrag. De vil gerne blive sjovere, mere overbevisende, have skruet deres foredrag godt sammen. De arbejder ”groft sagt” ud fra Jørgens devise og håb om, at er mit foredrag bare godt nok, så skal efterspørgslen nok komme. Det er ikke min egen proaktivitet, der afgør min skæbne. Eller sagt på en anden måde, ser jeg godt nok ud, så MÅ den kønne pige da tage kontakt til mig. Det er kun et spørsmål om tid, så vil retfærdigheden ske fyldest.

Den anden del jeg arbejder med foredragsholdere om, drejer sig om deres kommercielle setup. Her er det Karl der er på banen: ”Bare fortæl mig hvad jeg skal gøre. Hvordan jeg skal byde op til dans og hvilke danse jeg skal kunne danse, så gør jeg det. Sig mig hvor mange træningssessions jeg skal tage og hvem der skal træne mig, så gør jeg det. Får jeg et nej, så er er jo heldigvis andre ænder i søen.

Tesen her er selvfølgelig, at du sjældent kommer nogen vegne, hvis du ”bare” er en god foredragsholder. Du må tage ansvar og proaktivt invitere din kunde op til dans. Om det er den potentielle kvinde i dit liv eller kunden der kan åbne dørerne for dig, så er det ikke let at trodse sin angst, fralægge sig sin blufærdighed, lette rumpetten og bevæge sig i retning af den udvalgte. Men, det er nu engang scoreteknikken og modet, du så må træne.

Øvelsen kan blive lettere for dig, hvis du taler med en, der har erfaringen. Derfra kan du tilegne dig nogle værktøjer, der kan gøre livet lettere for dig og øge din chance for at få et ”Ja tak”, som det skete for Karl allerede anden gang han vovede at spørge. Måske skal du vide lidt om, hvordan sådanne seancer normalt fungerer, hvilken type dans de aktuelt danser, om du skal skrive en kontaktannonce og hvilke tilnærmelser kunderne typisk springer til på. Tilegner man sig den viden og efterlever den, så er sandsynligheden for at pigen siger ja, når man får samlet mod til at spørge, langt større – alt andet lige.

Jeg har 21 års erfaring. Ikke med at score, for det fik jeg aldrig lært – men til at åbne øjenen hos dine kunder. Jeg lever af, at flest muligt i sidste ende giver både Jørgen og Karl et ”Ja tak”, gør dem forelskede og får bryllupsklokkerne til at kime. Jeg ser på helheden og erkender at har du ikke et stærkt salg, en stærk eksponering eller et stort mod, så bliver det ikke til meget dans.

Det er præcis den indsigt jeg gerne vil give dig på mit kursus FOREDRAGSHOLDER 2021. Den proaktive del kan jeg prøve at motivere dig til. Dén del der drejer sig om de faktiske forhold, du som foredragsholder skal forholde dig til, kan jeg med sikkerhed give dig.

Fakta i dag er, at det er meget lettere at blive en dygtig foredragsholder end det er at blive en efterspurgt foredragsholder. Det er adgangen til markedet, der er flaskehalsen, og det er dét jeg så inderligt gerne vil have jer foredragsholdere til både at acceptere, indse – og handle på.

Jeg inviterer dig derfor på endagsdaten, Foredragsholder 2021. Du bestemmer selvfølgelig om vi skal danse – jeg lover, at jeg fører an og holder dig i et fast og kærligt tag hele dagen.

Læs mere om mit nye kursus for kommercielle foredragsholdere