De seneste år har jeg arbejdet målrettet med introduktionen af jer foredragsholdere og hvad der præcist bliver sagt om jer, inden I går på og møder jeres deltagere. I min optik er en god introduktion meget vigtigere end mange arrangører og foredragsholdere gør den til. Alt for ofte får foredragsholdere en direkte uhensigtsmæssig introduktion – eller slet ingen. Det betyder, at I ofte skal indlede jeres foredrag med at præsentere jer selv og forklare/ retfærdiggøre jeres tilstedeværelse, hvilket for deltagerne kan være et håbløs kedeligt anslag på et foredrag.

Holder du foredrag i lukkede fora – f.eks. ude på de danske arbejdspladser, så møder du ofte dine deltagere uden at de 1) ved hvem du er, kender din faglighed og hvad du står for – og 2) hvorfor netop du skal holde foredrag for dem om et givent emne.

I lukkede fora er er der ofte mødepligt. Deltagerne er der således ikke på grund af dig, som det er tilfældet ved et åbent foredrag, hvor de typisk er der frivilligt og kommer med en forhåndsviden om 1) hvem du er og 2) emnet du holder foredrag om.

De lukkede fora kræver noget helt andet af dig som foredragsholder og her kan en stærk introduktion af dig fra opdragsgivers side gøre dit liv som foredragsholder meget nemmere. Det kan give deltagerne en bedre foredragsoplevelse og køberen og deltagerne en større værdi af foredraget. Simpelthen fordi det bliver skarpt præciseret, hvorfor deltagerne skal overvære foredraget (hvad er udfordringen – hvorfor har vi ringet til en foredragsholder) og dernæst hvem er foredragsholderen (alt det der kan give deltageren ro i maven på at du er den rette til at bidrage til løsningen af udfordringen).

Deltageren: ”Okay, hende der kan jeg godt være tryg ved. Det giver mening, at vi som medarbejdere her på lærerværelset skal overvære dette foredrag om forandring ifm. omstruktureringerne på vores skole.”

Modsat worst case udgangspunktet uden introduktion:

”Okay, hvem er hende der og hvorfor fanden skal vi “påduttes” et foredrag om forandring? Mener ledelsen ikke at vi kan finde ud af at forandre os eller hvad?”.

Tavse Ruth og Taler-Jørgen fra salg
– begge er uhensigtsmæssige til at introducere dig

Det er ofte tilfældigt om en opdragsgiver ender med at få introduceret deres foredragsholder eller ej. Samtidig er kvaliteten af introduktionen mildest talt svingende. Vi har alle oplevet den tavse Ruth, der har stået for selve arrangementet og bookingen af foredragsholderen. Ud fra en mærkelig logik er det så også hende, der skal byde deltagere og foredragsholdere velkommen. Problemet for Ruth er blot, at hun mildest talt hader at stille sig op foran andre mennesker. Når hun skal introducere dig som foredragsholder, ”glemmer” hun derfor at gøre det. Samtidig misser hun muligheden for at give deltagerne en plausibel forklaring på, hvorfor netop du skal holde foredrag og hvorfor du er blevet hentet ind til at holde foredraget. Resultatet bliver ofte, at Ruth sagte introducerer dig ganske  meningsløst i retning af:

”Ja, hej alle sammen. Vi har besøg af Pia Clausen i dag. Og Pia, du ved meget mere om dig selv, så vil du ikke bare præsentere dig selv?”…. (og det gør Pia så).

På samme måde kender vi alle sammen Jørgen fra salg, der modsat Ruth, rigtig godt kan li´ at høre sig selv tale. Han har fået til opgave at introducere dig og den får ikke for lidt. Ofte får den bare for lidt af det relevante, der kan give deltagerne tryghed, og for meget af det hjemmeproducerede spontane, som du ikke nødvendigvis ønsker at deltagerne skal høre lige inden du går på. Det er her vi møde udsagn som:

”Tak fordi I er kommet. Solen skinner og jeg siger til jer, det gør jeg også. Vi har nemlig fået besøg af dagens underholdende indslag, Pia”….(bum, så blev du med et forvandlet til et underholdningsindslag).

Tag ansvar for introduktionen af dig

Du undgår aldrig at opdragsgiverne vælger en Ruth eller en Jørgen til at introducere dig. Du må derfor tage ansvar for at minimere risikoen for en dårlig introduktion. Det gør du ved at forhåndsproducere en tilpasset introduktion, der giver præcis dagens deltagergruppe tryghed – og som med stor sandsynlighed bliver læst op inden du går på. En gennemtænkt introduktion af dig, der giver dagens deltagerne den indledende ro i maven, der gør at du kan koncentrere dig om at holde foredrag – frem for at skulle forsvare din tilstedeværelse. Du kan nu forføre dine deltagere frem for at skulle overbevise dem om, hvorfor de skal acceptere din tilstedeværelse.

Rent praktisk er min anbefaling, at du forud for foredraget sender oplægget til introduktionen til opdragsgiveren og forklarer, at det er vigtigt for deltagerne, og dermed kvaliteten af foredraget, at din introduktion bliver læst op før foredraget. Det er bedre at det bliver læst op end at Jørgen freestyler og får sagt, at du er dagens underholdende indslag eller Ruth hopper over hvor gærdet er lavest. Du medbringer så en printet udgave af introduktionen, som du giver til rette vedkommende. Hvis du kan se, at det er en ”Ruth”, der skal læse den op, så forklar hende vigtigheden i at den bliver læst op, så det ikke bare bliver til en ”du kan præsentere dig selv”. Og på samme måde med Jørgen, gør det klart at introduktionen er gennemtænkt, så den giver deltagerne ro i maven. Det er vigtigt at indholdet er som beskrevet.

Introduktionen kan med fordel være skrevet, så den er nem for alle at læse op – uanset læseniveau.

De første minutter af et foredrag kan være essentielle for stemningen under resten af foredraget, for deltagernes syn på dig og deres lyst til at engagere sig i foredraget. Det er helt fremme i åbningen, at de deltagerne finder ud af om du er formel/ uformel, teoretisk/praktisk – om det er meningen at de skal grine osv.

En god introduktion af dig, hjælper dig med at skabe præcis den åbning der effektivt og hurtigt åbner salens værste korslagte arme og giver en fælles referenceramme for deltagerne.

Hvad skal introduktionen indeholde?

Jeg anbefaler, at din introduktion minimum indeholder 2 hovedelementer og 2 sekundære ting, og at den indholdsmæssigt altid tilpasses til den deltagergruppe du står over for. Du kan nemt tilpasse den til alle dine foredrag – det er nemt, når du først har talt med den pågældende opdragsgiver om deres deltagere.  Hvis du først har en god grundskabelon for introduktionen af dig, tager det max. 10 minutter at tilpasse denne og gøre den sprogligt lækker og logisk sammenhængende. Længden af introduktionen skal du ikke bekymre dig om – så længe du sikrer at alt indholdet er relevant for at løfte dig ift. deltagerne.

Hovedpunkt 1 – Køberens ansvar og “hvorfor”
Både for dig som foredragsholder og for deltagerne er det vigtigt, at opdragsgiveren tager ansvar for – og uddybende forklarer deltagerne, hvorfor de har kontaktet dig. Hvad det er de gerne vil have, at du kommer og forvandler hos deltagerne. Skal du holde et foredrag om forandring, bliver dette alt andet lige en større succes, hvis opdragsgiveren før du går på, gør det klart hvorfor de har valgt at invitere dig – hvad er det for forandringer de mener, at du skal sætte fokus på. Udebliver dette vil nogle deltagere risikere at stå af helt fra start, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvorfor du er der og hvordan de skal forholde sig til indholdet. Når foredrag mislykkes er det ofte fordi, at opdragsgiveren henter en foredragsholder ind for at “fikse” et problem, som deltagerne ikke er klar over, at de åbenbart er en del af.

Hovedpunkt 2 – Hvad har du i bagagen
Her bliver deltagerne præsenteret for alt det CV-agtige, som kan være kedeligt at høre om, men som er vigtigt for at de hurtigt forstår at du er en kapacitet. Det kan være din uddannelse/er, dine praktiske erfaringer, dine eventuelle begrænsninger, dine OL-medaljer, at du er autodidakt. Hvis du har “indrømmelser” eller lyserøde elefanter som vil være rare at få serveret eller punkteret, kan dette også ske i introduktionen. Taler du f.eks. om trivsel eller stress i en travl hverdag, uden at du selv har børn, så skal introduktionen bidrage til at deltagerne ikke hele foredraget sidder og tænker, “Hold nu kæft, han skulle prøve at komme hjem til os en tirsdag morgen hvor alt sejler i bleer, skolebøger og gymnastiktasker”.

Sekundært #1 – Spørgsmål under eller efter foredraget
Alt efter hvad du har lovet køberen ift. spørgsmål, kan det være relevant, at det i introduktionen bliver sagt, om deltagerne er velkomne til løbende at stille spørgsmål. For mange foredragsholdere er det hensigtsmæssigt, at arrangøren kort siger, “Jeg har aftalt med Pia, at I kan stille spørgsmål efter foredraget”. Det kan være svært at styre tiden og indholdet, hvis du har løbende spørgsmål gennem et foredrag. Modsat er deltagerinvolveringen essentiel i foredrag anno 2017 – men den kan jo heldigvis være meget andet end spørgsmål fra salen.

Sekundært #2 – Få et klap, når du går på
Uanset om du står over for 12 pædagoger i en børnehave eller 250 funktionærer i en kantine, så er det hensigtsmæssigt, at deltagerne klapper af dig, når du går på. Det kan introduktionen sikre. Du laver blot en outro på introduktionen, der lyder noget i retning af, “Giv en varm hånd til dagens foredragsholder… Pia Clausen”. 

Og ja ovenstående er selvfølgelig et eksempel på en helt optimal introduktion, hvor alt klapper og opdragsgiver forstår, at introduktionen ikke er til for at du skal sole dig i den, men har til formål at øge deltagerudbyttet. Virkeligheden kan se anderledes ud, men hvis ikke du selv bidrager til at øge sandsynligheden for at blive optimalt introduceret, så vil vi også i morgen og de kommende år se masser af uhensigtsmæssige introduktioner af foredragsholdere. Det er ærgerligt for det er med til at sænke både køberens og deltagernes værdi af foredraget.

Af Anders Gisselmann, foredragsrådgiver
www.andersgisselmann.dk