Rigtig mange foredragsholdere bruger deres arbejdsliv på at turnere rundt blandt landets virksomheder og institutioner for at tale om motivation, arbejdsglæde, medarbejdertrivsel og godt kollegaskab. Men hvordan står det egentlig til med arbejdstrivslen blandt foredragsholderne selv?

Den anerkendte og veletablerede foredragsholder, mentaltræner og olympiske guldvinder, Søren Holmgren, laver i 2016 en Facebook-opdatering, som ikke ligner dem, han plejer at lave. Første januar 2016 trækker han sig tilbage som foredragsholder. Ikke fordi han mangler bookinger eller spændende bookinger for den sags skyld. Søren Holmgren har de seneste seks år holdt flere end 800 foredrag, og han har for længst skabt sig et navn både på den nationale og den internationale scene.

Der er noget andet på spil her. Søren Holmgren stopper som foredragsholder, fordi han ikke længere mener, at jobbet giver ham det, han søger i et arbejde. På Facebook skriver han:

“Årsagen til min beslutning er, at jeg nu vil fokusere på længerevarende forløb med fokus på performancekultur. Jeg vil indgå som konsulent i virksomheder, som vil udvikle ledelsen, organisationen, salgsafdelingen eller lignende,” skriver Søren Holmgren og uddyber i et interview med One2speak:

“Jeg mistede mig selv i rollen som fuldtidsforedragsholder. Jeg savnede at se effekten af mit arbejde, for det kan være svært som foredragsholder, hvor du bliver hevet ind fra sidelinjen, holder dit foredrag, for derefter at være vej ud af døren igen på vej til det næste. I perioder var jeg oppe på fire foredrag om dagen. Derudover har jeg indset, hvor vigtigt det er med faste kolleger og de langvarige sociale relationer, og dem har du ikke som foredragsholder. Du har kun dig selv,” siger han.

Foredragsholderens motivation

At en velrenommeret, vellidt og kompetent foredragsholder som Søren Holmgren vælger at sadle om, overrasker ikke One2speaks rådgiver Anders Gisselmann. For tilværelsen som foredragsholder kan være meget ensom, og den kræver afsavn:

“Jeg tager hatten af for den beslutning, Søren Holmgren har truffet. Jeg forstår den til fulde, og jeg ville ønske, at flere foredragsholdere ville gøre det samme, når de føler sig metaltrætte. Mange succesfulde foredragsholdere ville utvivlsomt gøre det, hvis de havde råd til det. Problemet er, at de har foredrag som deres altoverskyggende indtægtskilde, og de har derfor ikke råd til at træffe en sådan beslutning,” siger Anders Gisselmann og fortsætter:

“I perioder taber man pusten som foredragsholder. Man føler sig som et omrejsende cirkus på vej til et foredrag, for umiddelbart derefter at være på vej til et nyt. Ofte udebliver refleksionen, og man får ikke fulgt op på deltagerne – og som Søren Holmgren beskriver, så taber man nemt perspektivet. Giver det overhovedet mening, at jeg er så meget på landevejene? Ja, der er penge i det – men får deltagerne noget ud af det?”

Trivsel og ensomhed

Foredragsholdere med mange foredrag i kalenderen oplever i perioder at føle sig meget alene i verden. De bruger ekstremt mange timer på transport, og når de kommer hjem fra en lang foredragstur, oplever mange et tomrum, fra det øjeblik de træder ind af døren hjemme – hvad enten de bor alene eller har en familie:

”For foredragsholdere, der gerne vil have flere foredrag i kalenderen, kan det lyde helt tåbeligt, at det kan ende med sådanne følelser. De har mod på alt og et scenarie om, at det kan blive for meget synes helt urealistisk,” siger Anders Gisselmann.

Ifølge Anders Gisselmann kommer de hårde perioder som foredragsholder ofte snigende, og pludselig står man midt i en svær arbejdshverdag, som er langt fra det, man forventede, dengang da bookinger ikke bare kom væltende ind:

“Forvandlingen kommer, uden man opdager det. Det bliver en selvfølgelighed, at der er mange foredrag i kalenderen. Pludselig er der gået et år, og man opdager, hvor meget tid, man har brugt alene i sin bil eller i toget, og at man har set familien mindre, end man burde. Bogen man troede, man kunne nå at skrive, har man ikke taget hul på, og når man kigger i sin kalender, har man allerede 32 ture over Storebælt ‘at glæde sig til’,” siger han.

Vigtigt med faste rammer

Én af dem som både har oplevet op- og nedturene som foredragsholder er Rune Strøm. Hvert år holder han rigtig mange foredrag om effektiv kommunikation og konflikthåndtering, og han kan sagtens nikke genkendende til udfordringerne, som følger med tilværelsen som fuldtids foredragsholder:

“Jeg har haft perioder, hvor jeg synes det har været utrolig svært og ensomt at være foredragsholder. For du har ingen fast base med kolleger, du kan betro dig fuldt ud til. Det går jo ligesom ikke rigtigt at indlede et foredrag med ordene ‘Hej med jer. Jeg har det ad helvedes til i dag!’. Forventningen er, at du skal præstere dit ypperste hver eneste dag, og hvis man ikke arbejder med sig selv, kan det nemt skabe enorm usikkerhed,” siger Rune Strøm, der oprindeligt er uddannet pædagog og tidligere har været souschef i en SFO.

Rune Strøm har intet ønske om at virke utaknemmelig, og han føler sig enormt privilegeret over, at han som foredragsholder har muligheden for at inspirere mennesker med budskaber, som ligger ham selv meget nært.

Men erfaringerne har alligevel lært ham, hvor vigtigt det er, at man som foredragsholder med et ønske om at være langtidsholdbar også husker sin egen trivsel. At man er meget bevidst om at lytte til sig selv, og at man tør handle på sine følelser og behov:

“Det kan være meget svært at sige nej til en booking, for som foredragsholder ved man jo godt, at denne ene ekstra booking potentielt kan kaste fem nye af sig. Men flere nedture har lært mig, at den går altså ikke længere. Jeg har lært, at jeg er nødt til at lukke min kalender i perioder, at holde weekend og ferier, som så mange andre gør det. Det handler både om mine individuelle behov, men også om de behov, vi har sammen i familien.”

Tal om det svære

Samtidig har Rune Strøm oplevet værdi i at udveksle erfaringer med andre foredragsholdere. Ikke kun om de store følelser, ensomheden og forventningspresset men også om de bittesmå ting, som sker i løbet af foredraget. Ofte er det nemlig dem, som fylder allermest:

“På turen hjem i bilen sidder du alene med alle oplevelserne og indtrykkene, og det kan være meget svært at ryste dén ene utilfredse deltager ud af hovedet. Hvad var der egentlig galt med ham? Det er sådanne tanker, som bedst kommer ud af systemet, hvis de bliver kommunikeret ud,” siger Rune Strøm.

One2speaks rådgiver Anders Gisselmann er enig med Rune Strøm i, at åben og ærlig kommunikation i høj grad er vejen frem for foredragsholderen, der vil holde sig langtidsholdbar i en på mange måder ensom branche:

“Det er vigtigt at handle så snart, man mærker ulysten til at holde foredrag. Så snart man mærker, at det bliver tungere at tage af sted hjemmefra, og så snart man føler sig mere drænet end normalt. Tal med nogen om det, når disse følelser og stemninger presser sig på. Manglende motivation og følelsen af ikke at slå til, vil ramme alle foredragsholdere indimellem. Og min klare erfaring er, at ‘krisen’ bedst forsvinder igen, hvis man som foredragsholder er meget åben – både overfor ligesindede foredragsholdere og i særdeleshed overfor familien hjemme,” siger Anders Gisselmann.

Artiklens forfatter
Rasmus Futtrup Kjær, journalist hos One2speak
Rasmus@one2speak.dk