”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af kvinder – bortset fra, at de fleste af jer er midaldrende”.

Sådan lød åbningen på et foredrag for 250 kvinder, der var på en hyggekonference og havde fået en dag væk fra kontoret. Foredragsholderens intention var bestemt ikke at fornærme sine deltagere – men det blev selvsagt resultatet af en åbningsreplik, som slet ikke var tænkt til ende. De kære kvinder var selvsagt fortørnede over at skulle lægge øre til noget så dumt – og foredragsholderen røg direkte i bad standing.

Efter foredraget undrede foredragsholderen sig over, at deltagerne ikke rigtig havde været med, som de ellers plejer at være.  Da jeg fortalte ham, hvad han havde sagt i sin åbning, sagde han – ”Nåh, men det var jo slet ikke det, jeg mente”.

No shit Sherlock – det må du så lige finde ud af, hvordan du forklarer til 250 kvinder – jeg tvivler på, de selv tager kontakt for at booke dig.

Dette er selvfølgelig et af de skarpere eksempler på det vrøvl, foredragsholdere nogle gange står og lukker ud på scenen. Eller skal vi kalde det, hvad det er, nemlig mundlort. Mundlort der opstår, når man er uforberedt eller kører alt for meget på rutinen og tror, at man er stormester i improvisation eller sarkasme – eller når man har glemt at kigge ud over forsamlingen af deltagere for at se, hvem det præcis er, man står over for.

Mundlort er en af årsagerne til at jeg er stor tilhænger af, at man som foredragsholder skriver et manuskript. Ikke fordi alle skal følge dette slavisk – det er et spørgsmål om temperament – men fordi man så har en udgave af foredraget, hvor man i det mindste ikke har skrevet sit mundlort ned. I stedet har man skrevet det, man agter at sige – og i tilfældet her skulle vore uheldige ven, jo blot have skrevet sin åbning ned grundigt. Aftenen inden foredraget vidste han jo godt, at han skulle være første speaker, og at der ville sidde 250 kvinder i salen. Havde han startet med denne åbning, var den time af hans liv, nok blevet noget nemmere og genbookingerne ville have været der, han er nemlig en glimrende foredragsholder:

”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en midaldrende mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af unge kvinder”.

Generelt anbefaler jeg, at I passer meget på med at improvisere, når det gælder områder som nedenstående, hvor det du siger nemt fremkalder en negativ holdning hos mange af deltagerne:

* At sige noget nedladende om det andet køn
* At sige noget nedladende om andre foredragsholdere / konkurrenter
* At fortælle om din politiske overbevisning
* At fortælle om din ex-kones eller mands (u)fortræffeligheder
* Sarkasme, hvor du ikke har tænkt pointerne helt til ende
* At du hader hunde
* At Danmark er et lorteland
* At du kommer i tanke om en plat vittighed, du så alligevel ikke helt kan huske

Mundlort eliminerer du ved at skrive din åbning, dit manus og din afslutning – holde dig til din plan og så lade være med alt for ofte, at falde for fristelsen til at ville sige noget spontant morsomt, blot for at lefle for et grin.

Artiklen er skrevet af:
Anders Gisselmann