At opbygge et foredrag er en kreativ proces. Alt efter hvor du begynder og ender, kan opbygningen af et stærkt foredrag nemt strække sig over både halve og hele år. I princippet skal du passe på med, nogensinde, at se dit foredrag som ”værende færdigt”. Du må gerne føle, at ”det sidder i skabet”, men du bør altid sørge for at udvikle på både form og indhold.

Tålmodighed er en dyd, når det gælder opbygningen og arbejdet med dit foredrag. Det er meget få, der sætter sig ned i et par dage for derefter at have et foredrag, der sidder lige i skabet. Her mener jeg egentlige foredrag, ikke ordinære PowerPoint præsentationer, der lige kan tages op af skuffen, når der er bud.

De fleste foredrag der ender med at være rigtig gode, udvikler sig over tid. Ofte ender de indholds- og formmæssigt et andet sted end man først troede. Og det er helt logisk – du er jo i gang med at opfinde noget unikt, som du på forhånd ikke anede eksisterede.

Madens smag bliver bedre, når man giver den tid til at finde sine nuancer. På samme måde er tid en altafgørende faktor, når du skal udvikle dit foredrag. Tid er ofte lig med kvalitet. Tid er ensbetydende med at man får de værste klicheer og banaliteter ryddet af vejen, og tid er samtidig en mulighed for, at man får afholdt foredraget og udviklet det løbende.

I dén proces det er at opbygge et godt foredrag, er det særdeles vigtigt at acceptere, at du flere gange rammer et dødvande. Du oplever en tvivl – og er du ny foredragsholder, der aldrig har opbygget et foredrag før, begynder du måske at spekulere på, om du overhovedet vil holde foredrag. Er mit foredrag i det hele taget relevant? Har jeg nok på hjerte, eller er det bare banaliteter? Du kommer til at tvivle på, om der virkelig er substans i det materiale du sidder med. En sådan tvivl er helt naturlig. Hvis du ikke støder på tvivl i processen, så kan du være næsten sikker på, at dit foredrag møder udfordringer senere. Tvivl er en naturlig del af enhver kreativ proces og du undgår den værste hovedpine, hvis du accepterer, at det bare er sådan.

Alle, der er vant til at arbejde med kreative processer, ved at man aldrig undgår dage med stor frustration. Når jeg starter et forløb med en foredragsholder, hvor vi skal forme et nyt foredrag, sker det ofte, at vi kommer flyvende fra start.  Den første og anden brainstorm er ofte forrygende. Vi konkluderer at der er masser af indhold og masser af pointer. Humøret er højt. Vi når så dertil hvor foredraget skal struktureres og hovedpointerne skal defineres. Dén del er typisk også smertefri, for her er vi fortsat meget overordnede. Udfordringerne kommer typisk, når vi skal ned og arbejde med de enkelte pointer og de konkrete fortællinger. Dér kommer tvivlen. Nu gik det lige så godt og pludselig er stemningen en helt anden og de stående ovationer synes meget langt væk. Her får jeg ofte spørgsmålet, ”Tror du fortsat på det her, Anders? Jeg synes godt nok det sejler”.

Og ja, gu´ sejler det! Husk, at du er i gang med at opfinde noget der ikke allerede findes i forvejen. Hvis det allerede eksisterer, så er du i gang med at kopiere en anden, og det kan jeg varmt fraråde! Jeg vil ikke sige, at jeg elsker når processen sejler. Efterhånden ved jeg dog, hvorfor foredragsholdere føler at processen sejler, og hvad vi skal gøre for at få den skønne fornemmelse af – igen at have ”land i sigte”.

I min optik skal du virkelig turde ”sejle en tur”, når du skal udvikle dine foredrag. Jeg har aldrig medvirket til at skabe et godt foredrag fra A-Z, uden at enten foredragsholderen eller jeg selv har været på dybt vand. I den kreative proces skal man turde sætte alle sejl, smide kompasset i vandet og give sig tid. Man skal lade sig drive af vinden og møde al den inspiration, der rammer én. Du kender helt sikkert fornemmelsen, hvad enten du brainstormer med dig selv eller en anden. Man oplever en skøn flow-tilstand, hvor ideer og inspiration flyver ind i hovedet på én. De ideer der kommer til dig virker nærmest geniale, og troen på at man er ved at skabe et helt unikt foredrag øges. Man stopper arbejdet og er helt høj.

Næste morgen vågner man – og BUM – så er tvivlen der igen. Nu med fornyet styrke. Man sætter sig og læser gårsdagens geniale brainstorm notater, der nu virker aldeles banale og usammenhængende. ”Hvordan f…… kunne jeg tro, at det dér er noget andre gider høre på?”. Så må man op på hesten igen. Der er ikke andet for.

Mange foredragsholdere der har succes med deres booking, får aldrig lavet et decideret nyt foredrag. Selv om de proklamerer, at de er klar med et nyt foredrag, så bliver det ofte en replikation af det gamle. Simpelthen fordi de ikke afsætter den fornødne tid til at skabe et nyt indhold. Fair nok, men også risikabelt i min optik, men det hører en anden snak til.

Som jeg indledte med at skrive, skal du passe på med at betragte dit foredrag som færdigudviklet. Mange ting bør justeres løbende. Ikke mindst, skal du altid proaktivt søge deltagernes og købernes ærlige meninger og feedback. Lad dem vide, at du gerne vil have deres reelle kritik og ideer til forbedring.

Meget af magien i udviklingen af dit foredrag, sker først når du har været ude og holde det nogle gange. Når du først er ude og holde dit foredrag, så får du masser af inspiration fra dine deltagere. Herefter behøver udviklingen af dit foredrag ikke at være radikal. Du behøver ikke at søge fornemmelsen af at ”alting igen sejler”, men sørg for enten at lægge fra kaj i ny og næ og sejl mod ny inspiration.

Alternativt er det altid en god ide at leje en helikopter og flyve op og se dit foredrag fra oven. Er det hvor du synes det skal være, eller skal du ned og justere i indholdet, formen, interaktionen eller andet?

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S