Foredrag aflyses pga. Corona virus

Corona kan føre til masse-aflysninger af foredrag!

Det måtte jo ske. At Corona-virussen også fik ram på det danske foredragsmarked. Jeg vil lade eksperterne udtale sig om virus og regler men blot opfordre alle jer foredragsholdere til at I tager jeres forbehold i eksisterende og kommende kontrakter – ellers kan det blive dyrt for både jer og jeres bureauer. Der er en reel risiko for at aflysningerne begynder at vælte ind fra både regioner, kommuner og private virksomheder og nogle steder kan der komme et regulært booking-stop, som jeg forstår det er sket flere steder i Sydeuropa.

Flere foredragsudbydere bekræfter at antallet af aflysninger er steget. Jeg har ligeledes hørt det denne uge fra flere arrangører af foredragsrige events i både Danmark, Europa og Asien.

Politiken skriver i dag: “Hverken læger, sygeplejersker, it-folk eller andre ansatte i Region Hovedstaden må deltage i konferencer og større møder i Danmark eller udlandet. Sådan lyder beskeden fra regionens såkaldte task force, der dels ønsker at minimere risikoen for, at corona-virussen kommer ind på hospitalerne, og dels vil sikre sig, at mest muligt personale står rådighed i Danmark, hvis mange borgere bliver syge“.

Alene i Region Hovedstaden er der tale om 40.000 ledere og medarbejdereSpredningen af Corona vil øges i Danmark de kommende og jeg tror at mange af jer foredragsholdere vil opleve aflysninger så længe virussen ikke er under kontrol. Specielt skal I der har bookinger i regioner, syge -og sundhedssektoren og på konferencer generelt, være opmærksomme på risikoen for aflysning.

Min anbefaling er, at du sørger for at få faktureret dine kunder snarest. Vær klar til at tilbyde dine foredragskøbere, at de gratis kan flytte deres foredrag til en anden dato. Overvej at gøre dette proaktivt nu, hvis du har mistanke om at et foredrag kan blive aflyst og du ikke har kontrakt på betaling i tilfælde af aflysning inden en given dato. Har du foredrag der er formidlet via et bureau, så tjek op på hvordan deres afbestillingsregler er lavet i dette tilfælde og hvorvidt dette for kunden kan tolkes som force majeure.

/ Anders Gisselmann