Pseudoarbejde

Fra pseudoforedrag til kioskbaskerforedrag

For år tilbage skrev jeg en del om at skabe et “kioskbaskerforedrag”. Det gør jeg igen nu. Jeg kan nemlig se, at mange foredragsholdere kæmper med at konceptualisere deres foredragsprodukt, så det bliver relevant nok for den rette foredragskøber, så det har en aktualitet, en nyhedsværdi og vækker nok interesse i markedet til at blive, ja – en kioskbasker.

Hvert år er der foredragsholdere, der formår at lave et foredragskoncept, der rammer “et hul i markedet” eller “en tendens i tiden”. Nogle gange sker dette helt sikkert tilfældigt og andre gange er successen veltilrettelagt. Det er sket løbende i de 19 år jeg har lavet foredragskoncepter, og jeg har heldigvis selv været med til at skyde i den rigtige retning mange gange – ligesom jeg har skudt forbi og retningen er løbet ud i sandet, ofte fordi timingen har været forkert eller vi ikke har turde melde foredragsholderens pointer klart nok ud til verden.

I foråret 2018 surfede jeg rundt på Politiken.dk, da jeg pludselig stødte på en artikel om en ny bog, hvor begrebet pseudoarbejde blev iscenesat. Forfatterne til en ny bog stillede spørgsmålet, “Hvordan fik vi travlt med at lave ingenting”. Det var en af de overskrifter hvor jeg bare tænkte: “Wauv, der er den mand. Der bliver rift om både bog og foredrag. Der er simpelthen ingen der kan lade den provokation ligge. Genialt, intet mindre”.

Bogen var skrevet af antropolog Dennis Nørmark og filosof Anders Fogh Jensen. Skæbnen ville at Dennis og jeg siden skulle komme til at have et tæt samarbejde og i dag ved jeg derfor, at min indskydelse viste sig at holde vand: Pseudoarbejde har været et fantastisk foredragstema og bogen har solgt fantastisk og udkommer nu på engelsk. Der har mildest talt været efterspørgsmål efter forfatternes foredrag. Seneste eksempel på bogen, foredragets og konceptets styrke, var da Mette Frederiksen i sin åbningstale i Folketinget (igen) bragte begrebet pseudoarbejde på dagsordenen.

Alle foredragsholdere kan se på deres kommende eller eksisterende foredragskoncept og lave en hård vurdering: Er det skarpt nok? Er det relevant nok? Er det synligt nok? Løs det et problem og tilfredstiller det et behov? Kan det skabe et begreb og vil det være noget nogen vil snakke om? Vil nogen efterspørge dette foredrag eller bliver det en kamp for mig at sælge det?

Uanset om du ønsker at holde 15 eller 100 årlige foredrag, så kan du med fordel gøre dig umage med at trimme dit foredragskoncept, så du øger din chance for at få flere forespørgsler.

Fokus på dette er omdrejningspunktet på min nye kursusdag, “Gør dit foredragskoncept unikt – skab en kioskbasker”. En kursusdag for kommercielle foredragsholdere. Første gang bliver til januar i henholdsvis Skanderborg og København.
Du kan læse mere her.

Kækt stiller jeg spørgsmålet: Vil du afholde foredrag baseret på et stærkt koncept, der er efterspørgsel efter og behov for – eller vil du bare markedsføre pseudoforedrag, som ingen rigtig har brug for, fordi behovet efter det ganske enkelt er minimalt?

Af Anders Gisselmann
Foredragsrådgiver
Foredragsholder.dk