Hvilket foredragsmarked skal du vælge?

I den litterære verden har man en klar opdeling af skønlitteratur og faglitteratur. Man er som forfatter klar over, hvorvidt man er skønlitterær forfatter eller om man er faglitterær forfatter. Samme klare inddeling og forståelse har vi ikke på foredragsmarkedet. En inddeling vil være en klar fordel, for at overskueliggøre foredragsmarkedet for både foredragsholdere og købere. Ordene foredragsholder og foredrag kan i dag dække over ekstremt meget og kan af både foredragsholdere og købere tolkes meget bredt.

Selv har jeg i mange år arbejdet ud fra en simpel opdeling med to primære ben, de ÅBNE FOREDRAG og de LUKKEDE FOREDRAG. Inddelingen har jeg fundet ekstremt vigtig i mit arbejde med at placere foredragsholdere hensigtsmæssigt i markedet. Der er himmelvid forskel på hvad de to markeder kræver af dig som foredragsholder. Derfor er det vigtigt, at gøre dig klart, hvorvidt du skal fokusere på det ene marked for at øge din mulighed for at få foredrag i kalenderen.


ÅBNE FOREDRAG

De foredrag som man kan købe billet til og som typisk markedsføres for offentligheden. De åbne foredrag er synlige for mange, fordi de bliver markedsført intenst af udbyderne, da et primært succeskriterie er indtægter via billetsalg. Udbyderne af åbne foredrag kender vi som biblioteker, kulturhuse, AOF, FOF, LOF, Folkeuniversitetet og en række kommercielle aktører – i dag anført af Tikko.dk, der er en del landets største foredragsformidler, Athenas/Forfatterforedrag.

Din fordel her er, at dine deltagere stort set altid er til stede frivilligt. Dvs. at de har læst om foredragets indhold og måske har de læst noget om dig. Som foredragsholder kan du derfor hvile i, at deltagerne har tilkendegivet deres interesse. Det svære som åben foredragsholder er at præcisere en målgruppe, så man rammer et fagligt niveau, der er relevant for flest mulige deltagere. Jo mere homogen deltagergruppe du søger, jo skarpere skal du præcisere din kommunikation om det pågældende foredrag.

Åbne foredrag kan du enten selv arrangere og sælge billetter til – eller du kan sælge foredraget til en af ovennævnte udbydere af åbne foredrag, der så sælger billetterne.

Mange foredragsholdere søger at komme ind på det åbne marked. Formentligt fordi det er mest synligt og fremstår som det største. Det er dog langt fra det største marked og som foredragsholder skal du være ekstremt realistisk om din markedsværdi ift. om der kan sælges billetter til dit foredrag – hvad enten du selv udbyder billetsalget eller andre skal gøre det. Du er i konkurrence med meget andet som deltagerne kan vælge og gå til. Jeg hører om mange foredragsholdere, der slår åbne arrangementer op og bliver fælt skuffede over, at nærmest ingen tilmelder sig.

Når du holder åbne foredrag har du den fordel, at du kan kommunikere 1-1 med deltagerne, omtrent på samme måde som når du sælger en bog. Du kan f.eks. skrive, ”Kunne du tænke dig at blive sund på rekord tid, så kom og oplev…”. Ud fra dette kan den enkelte potentielle deltager, så vurdere om det er attraktivt.

Åbne foredrag kræver markedsføring mere end salg. Din succes afhænger i høj grad af hvor mange mennesker du og/ eller din udbyder af foredraget formår at påvirke.

Overordnet om åbne foredrag: Dette marked er kraftigt overvurderet af hovedparten af danske foredragsholderne. De åbne foredrag udgør en overraskende lille del af det samlede foredragsmarkedet, og er du en ukendt person kan det være meget svært (læs: umuligt) at få succes her. Hvis dit fokus som foredragsholder er indtjening, så er din chance for succes på det åbne marked langt mindre end den vil være på det lukkede.


LUKKEDE FOREDRAG

De foredrag der holdes på f.eks. arbejdsplader for ledere og medarbejdere, på skoler og institutioner for personale og elever.  Her sælges eller bookes dit foredrag til en køber, der har et behov for at nogle andre skal overvære foredraget.

DET LUKKEDE MARKED er det klart største og brødføder langt flere foredragsholdere end det åbne marked.

Er du en ukendt person med et fagligt emne, kan du med fordel parkere de åbne foredrag og koncentrere dig om at få succes på det lukkede foredragsmarked først.

I forholdt til de åbne foredrag, hvor deltagerne møder frivilligt op, så har deltagerne oftest mødepligt ved et lukket foredrag. Det kræver noget helt andet af dig som foredragsholder, for du kan ikke antage at deltagerne har nogen som helst interesse i at du kommer på besøg.

Dernæst er det essentielt at vide, at det offentlige/ halvoffentlige marked er større end det private marked. Det vil det også være fremadrettet, selvom Mette Frederiksen har ytret, at hun vil se kritisk på det offentlige Danmarks brug af eksterne konsulenter, hvoraf brugen af foredragsholdere nødvendigvis må antage at udgøre en del.

Der er flere foredragsholdere der lever af at holde foredrag i offentligt og halvoffenligt regi end der er foredragsholdere der lever af at holde egentlige foredrag i private virksomheder.


SEMI ÅBNE FOREDRAG

Dernæst findes der foredrag i en tredje kategori, som befinder sig mellem de åbne og lukkede foredrag. Dem kalder jeg SEMI-ÅBNE FOREDRAG. Det kan f.eks. være, når du holder et foredrag på en konferencedag med åben tilmelding. Du er måske én ud af 5 foredragsholdere på programmet. Antageligt er deltagerne der ikke udelukkende for at høre dig – men arrangementet tema er du passet ind i, så antageligt har deltagerne interesse i dit fagområde. Graden af homogenitet i deltagergruppen kan variere og nogle vil være der frivilligt og andre vil have mødepligt.

Den store fordel ved semi åbne foredrag er, at de er gode til at skabe kendskab til dig som foredragsholder. Holder du et super godt foredrag på en konference, hvor der sidder repræsentanter fra 250 enheder, som reelt alle har brug for dit foredrag, så kan det blive til rigtig mange genbookinger – specielt hvis du selv hjælper interessen på vej med en aktiv indsats.


SAMMENFATNING

Jeg synes ikke, at det er forkert at sige, at succes på det lukkede marked kræver en væsentlig bedre foredragsholder end på det åbne marked. Det kræver meget af dig som foredragsholder, at møde op ude på en arbejdsplads kl. 13.00 i en glohed kantine, foran en blandet skare af ledere og medarbejdere, der ikke ved du kommer  – og som måske ingen interesse har i dit emne. Formår du at være en succes i kantinen, er vejen til gengæld banet for at du kan få genbookinger og dermed flere foredrag i kalenderen.

I modsætning til bogmarkedet hvor man skelner mellem det faglige og det skønlitterære, så kan både faglitterære og skønlitterære forfattere få succes med ÅBNE FOREDRAG, men det i langt overvejende grad er de faglige foredragsholdere, der får succes med LUKKEDE FOREDRAG, fordi de dækker et behov hos køberne. Holder du foredrag om trivsel, så dækker du et emne der er forespørgsel efter – et “need-to-have”. Holder du derimod rejse foredrag eller andre “feel-good-foredrag”, så dækker du ikke et behov hos køberne på det lukkede marked, og du bliver et “nice-to-have”.

Min anbefaling er derfor, at du som foredragsholder gør det klart, om du potentielt udelukkende skal orkestrere din kommunikation, så du rammer det ene eller det andet marked. Vær selvkritisk ift. om dit foredrag/ emne har nogen som helst relevans på det lukkede marked. Og ift. det åbne marked så vær realistisk ift. om du er interessant og synlig nok til at sælge billetter.

Indlægget er skrevet af foredragsrådgiver, Anders Gisselmann